I samarbejde med Trebo, Plastix og DTU er vi ved at undersøge om trosserne fra MAERSK flåden kan genanvendes. I den forbindelse har Trebo og Plastix fået prøver af MAERSK trosser hjem til mere indgående analyse. Udfordringen er, at trosserne består af forskellige typer plast, som, når de er skåret op og renset, fortsat er stærkt sammenfiltret. Hvordan kan vi mest effektivt adskille de forskellige typer af plast, så de kan genanvendes? Det er hvad Trebo og Plastix er ved at undersøge. 

I projektet er der blandt andet afholdt idéworkshops og gruppemøder med alle parter, inklusive Maersk’s leverandør, hvor vi blandt andet undersøger mulighederne for at genanvende de forædlede trosser til nye fortøjningsliner.