Årsmøde 2025 og netværkskonference d. 21. maj

apr 25, 2025 | Event

Onsdag den 21. maj inviterer Ocean Plastic Forum til årsmøde og efterfølgende konference med fokus på kompetencebaseret frivillighed og corporate volunteering.

Efter en succesfuld partnerskabskonference hos PFA sidste år, er vi glade for at kunne invitere til OPF årsmøde i selvsamme lokaler, der i år kombineres med en netværkskonference. Årsmødet vil finde sted kl. 11.00-12.00, og efter en frokostpause inviterer vi sammen med Ingeniører Uden Grænser til konferencen “Kompetencer i spil: Når frivillighed flytter grænser”.

11-12: Årsmøde for OPF medlemmer
12-15.30: Netværkskonference – åben for alle

Netværkskonferencen “Kompetencer i spil: Når frivillighed flytter grænser”

Konferencen sætter fokus på, hvordan specialiserede færdigheder og erfaringer kan bruges til at tackle komplekse samfundsudfordringer. Samtidig udforsker vi, hvordan virksomheder kan integrere medarbejderpleje gennem frivillige initiativer, der både styrker medarbejdernes kompetencer og bidrager positivt til samfundet.

Hvorfor kompetencebaseret frivillighed?

Mange af nutidens samfundsproblemer bliver stadig mere komplekse og går på tværs af både private og offentlige sfærer. NGO’er og frivillige organisationer oplever i stigende grad at blive inddraget i løsningen af disse udfordringer – der ofte er uden en klar problemejer. Det betyder, at vigtige problemstillinger risikerer at blive overset eller skubbet til side.

Derfor er der et voksende behov for kompetencebaseret frivillighed – frivillighed, hvor faglig ekspertise og professionel erfaring aktivt bidrager til at styrke NGO’ers og organisationers kapacitet og effektivitet.

For virksomheder og myndigheder åbner kompetencebaseret frivillighed samtidig en unik mulighed for medarbejderudvikling. Ved at engagere medarbejdere i frivilligt arbejde, der matcher deres faglige kompetencer, kan virksomheder:

  • Styrke medarbejdernes personlige og professionelle udvikling
  • Øge medarbejdertilfredshed og fastholdelse
  • Understøtte virksomhedens sociale ansvar (ESG)
  • Skabe reel, positiv forandring i samfundet

Hvem bør deltage?

Konferencen henvender sig til:

  • Ledere og medarbejdere i frivillige organisationer
  • Virksomheder med interesse i corporate volunteering
  • Fonde, forskere og policy-makers
  • Alle, der ønsker at udforske potentialet i kompetencebaseret frivillighed

Det er gratis at deltage i konferencen, men tilmelding er påkrævet.

Medlemmer af Ocean Plastic Forum kan deltage i årsmøde og konference – tilmelding via Outlook invitation eller ved at kontakte os.

Tilmelding til konferencen for øvrige deltagere skal ske via linket.

Download programmet her.

Deltagelse er gratis, men kræver tilmelding. Der er begrænset antal pladser, så husk at melde afbud, hvis du bliver forhindret i at deltage, så en anden kan få din plads. Der pålægges et gebyr på 250 kr. ved udeblivelse uden afmelding senest dagen før. Henvendelser vedrørende arrangementet sendes til Ida Holmgaard: ih@oceanplasticforum.dk