Closed-loop Fortøjningsliner

Problemet

Det anslås, at der globalt produceres omkring 750.000 tons trosser hvert år, hvoraf en betydelig del fremstilles af polypropylen (PP) og polyethylenterephthalat (PET) – materialer, der i princippet har høj genanvendelsesværdi. I praksis er genanvendelsen imidlertid udfordrende, da trossernes komplekse struktur gør dem svære at separere. Uden en teknologi, der kan håndtere opsplitning og rensning af de tæt sammenvævede fibre, bliver de fleste aflagte trosser i dag betragtet som affald.

Af sikkerhedsmæssige årsager er der strenge krav til trosser og fortøjningsliner, hvilket betyder, at de jævnligt udskiftes for at sikre skibenes sikkerhed og funktionalitet. De ophobes i havne, deponeres eller brændes, hvilket både bidrager til plastforurening og spild af værdifulde ressourcer.

Udfordringen er ikke blot en miljømæssig problemstilling, men også en industriel en af slagsen. På nuværende tidspunkt findes der ingen bredt implementerede løsninger, der kan sikre en reel lukket kredsløbsmodel for maritime trosser. Uden en struktureret take-back-ordning eller en teknologi, der kan adskille og genanvende materialerne i en skalerbar proces, fortsætter branchen med at bruge store mængder virgin plast til nye trosser.

Perspektiver

Projektet har potentiale til at skabe en mere bæredygtig model for genanvendelsen af maritime plastmaterialer, der kan implementeres bredt i industrien. Ved at udvikle en effektiv separations- og genanvendelsesmetode kan vi sikre, at udtjente trosser får nyt liv frem for at ende som affald.

Den cirkulære løsning vil bidrage til at reducere plastforurening i havmiljøet, mindske behovet for ny fossilbaseret plast og samtidig skabe en økonomisk bæredygtig model for genanvendelse i den maritime sektor. Med en stigende global efterspørgsel på genanvendt plast kan denne teknologi blive en vigtig brik i den grønne omstilling og bane vejen for lignende løsninger inden for andre typer maritimt plastaffald.