Den 3. december samlede Ocean Plastic International Matchmaking (OPIM 2024) interessenter fra hele verden for at tackle den presserende udfordring med plastikforurening i havene.
Årets event havde en stor tilslutning med over 70 deltagere, der repræsenterede virksomheder, universiteter, organisationer og netværk fra mere end 15 lande.
Vores keynote speakere Jes Vollertsen fra Aalborg Universitet og Andy Booth (på vegne af af Stefania Piarulli) fra SINTEFF delte deres banebrydende forskning indenfor mikroplastforurening.
Som noget nyt introducerede vi i år Innovative Ideas Accelerator Session, hvor fire innovative startups præsenterede deres banebrydende løsninger. Et ekspertpanel gav værdifuld feedback for at styrke startups’ teknologiske udvikling og deres potentiale på markedet.
De fire projekter:
OceanFront: The Natural Seabed initiativ, som er en alternativ metode til traditionel opsamling af plastik i havene.
PolyGone Systems: Avanceret filtreringsteknologi til at opfange mikroplast inden det når havene.
Wasser 3.0 gGmbH: En omkostnings- og energieffektiv løsning til fangst og fjernelse af mikroplast i renseanlæg.
Re:Lab AB: Innovativ teknologi, der nedbryder forurenet plastik til molekylære komponenter.
En stor tak til vores ekspertpanel, som gav værdifuld feedback til de fire startups:
- Benjamin Lesage fra Sustainable Ocean Alliance
- Frederik Hinz Andersen fra OCEAN FLAGSHIPS
- Lars Fogh Mortensen fra European Environment Agency & The Club of Rome
- Markus Böhm fra Planet Ocean Fund
I løbet af dagen blev der afholdt mere end 40 1:1 matchmaking-møder, hvor nye forbindelser og partnerskaber blev etableret, som kan drive fremtidig innovation og udvikling af effektfulde løsninger. Plastikforurening i havene er en global udfordring, som ingen enkelt aktør kan løse alene. Events som OPIM 2024 understreger, at samarbejde på tværs af grænser og sektorer er afgørende for at vende udviklingen. Sammen skaber vi nye netværk og fremmer langsigtede løsninger.
Tak til alle, der deltog og bidrog til årets succes!
Hold øje med næste års event på www.opim.info.