Havplast-problemet

Plastaffald i verdenshavene udgør et problem, som der stadig er behov for at få mere viden om. Ikke mindst når det kommer til påvirkningen på biodiversiteten i havmiljøet.

På denne side har vi samlet en række informationer, som stammer fra bredt anerkendte kilder for at give en bedre idé om, hvilken udfordring vi står over for. 

 

Plastic waste in Freetown, Sierra Leone

©Ingeniører Uden Grænser

14 millioner tons plast ender i havet hvert år

Kilde: IUCN
Foto: Ingeniører Uden Grænser (OPF-medlem)

Plast udgør 80 % af alt affald i havet

Kilde: IUCN
Foto: Opsamlet plast fra Hanstholm Havn

Plast findes i 90 % af havfugle

Kilde: PNAS

Forurening med havplast koster mellem 6 og 19 millarder amerikanske dollars - hvert år

Kilde: UNEP
Foto: CleanSeabed (OPF-medlem)

Hvad er havplast?

Havplast er plastaffald, der på den ene eller anden måde ender i havet. Nogle af de mest almindelige eksempler på havplast er cigaretfiltre, plastikposer, mademballage og tabte fiskeredskaber.

De er fremstillet af meget forskellige typer plast, hvoraf de mest almindelige er PET (polyethylenterephthalat), HDPE (høj-densitets polyethylen) og PVC (polyvinylchlorid).

Opsamlet havplast er ofte i meget dårlig stand på grund af bl.a. sollys og nedbrydning og er derfor vanskeligt at genanvende.

Hvorfor er det vigtigt?

Havplast er en alvorlig udfordring med negative konsekvenser for både biodiversiteten i havet, menneskers sundhed og økonomien. I følge en rapport fra FN’s miljøprogram (UNEP) fra 2021 har plast og mikroplast i havene mange og fatale konsekvenser for dyrelivet i havet. Det kommer især som følge af at dyrene bliver viklet ind i plastikken, at de bliver kvalt af større stykker plast og som følge af direkte sammenstød med plast. Dertil kommer indtagelsen af mikroplast, der potentielt kan indeholde farlige kemikalier. Havplast kan dermed påvirke hele fødekæden og kan føre til øget dødelighed, fysiske skader og invasion af levesteder, hvilket fører til reduktion i biodiversiteten.

Eksempelvis indikerer et studie publiceret i det amerikanske tidsskrift PNAS, at plast kan findes i kroppen på 90 % af alle havfugle. Endvidere indikerer en rapport fra National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), at marint affald i form af forladte fiskeredskaber medvirker til øget dødelighed hos en lang række marine organismer og er særligt skadeligt for truede og beskyttede dyrearter.

UNEP’s rapport fra 2021, indikerer desuden at havaffald og plastforurening udgør en potentiel risiko for menneskers fysiske og mentale sundhed. Det kan blandt andet ske i form af direkte fysiske skader som følge af sammenstød med eller indvikling i plasten, men også grundet eksempelvis indtagelse af mikroplast i fisk, som potentielt udgør en risiko for mennesker. Effekten af indtagelse af mikroplast for mennesker er dog endnu usikker. Derudover viser rapporten, at plast, der flyder i havet og ved kysterne, har en negativ påvirkning den mentale sundhed hos mennesker.

UNEP anslår endvidere, at de økonomiske omkostninger ved havplastforurening i forbindelse med dens indvirkning på turisme, fiskeri og akvakultur, samt andre omkostninger som eksempelvis oprydning, var på mellem 6 og 19 milliarder amerikanske dollars på globalt plan i 2018.

Hvor stort er problemet?

Der er stadig meget, vi ikke ved om den nøjagtige mængde af plastaffald i verdenshavene, men ifølge Den Internationale Naturfredningsunion (IUCN) udgør plast 80 % af alt marint affald, og mindst 14 millioner tons plastaffald ender hvert år i vores havmiljø. Skøn fra FN’s miljøprogram (UNEP) vurderer, at dette tal vil stige til mellem 23 og 27 millioner tons i 2030.

På grund af havstrømme samles plasten i nogle akkumuleringszoner, hvor der er en højere koncentration af plaststykker end andre steder i oceanerne. Akkumuleringszonerne optræder i Det Nordlige og Sydlige Atlanterhav, Det Indiske Ocean og det Nordlige og Sydlige Stillehav.

Hvor kommer det fra?

Langt hovedparten (70-80 %) af den plast, der flyder rundt i vores oceaner stammer fra aktiviteter på land, hvorfra plasten transporteres ud i havet via kyststrækninger og floder.  De resterende 20 til 30 % af den plast, vi finder i verdenshavene,  stammer fra aktiviteter til søs i form af fiskenet, reb og plastfraktioner fra efterladte fartøjer. Det vurderes i den nyeste forskning, at 81 % af havplasten kommer fra ét kontinent: Asien, hvor især floder på Philippinerne og i Indonesien, Indien og Kina transporterer store mængder plast ud i oceanerne.

Hvad kan vi gøre?

Indsatsen mod plast i havmiljøet hænger uløseligt sammen den måde, vi producerer og håndterer vores ressourcer og affald på. En del af løsningen er at medvirke til at bane vejen mod en cirkulær økonomi, hvor alle ressourcer, også plast, indgår i kredsløb, hvor værdien af materialer og produkter bevares i længst mulig tid – i stedet for at ende som affald på lossepladsen eller forbrændingsanstalten.

Ocean Plastic Forum ønsker at bidrage til den omstilling ved at fjerne plast fra havet og oparbejde det til nye produkter i kommercielt bæredygtige værdikæder, hvor deltagerne supplerer hinandens kompetencer og i fællesskab finder løsninger og forretningsmuligheder.

Vil du være med?

Projekter

Se vores aktuelle projekter og kontakt os, hvis du har idéer til nye projekter.

Medlemskab

Se vores medlemmer og lær mere om mulighederne for at blive medlem.

Events

Få mere at vide om vores kommende arrangementer, konferencer og workshops.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage nyheder fra Ocean Plastic Forum og følge den seneste udvikling inden for vores projekter.