Hvad er havplast?

Havplast er plastaffald, der på den ene eller anden måde ender i havmiljøet. Nogle af de mest almindelige eksempler på havplast er cigaretfiltre, plastikposer, mademballage og tabte fiskeredskaber. Størstedelen af plasten stammer fra aktiviteter på land, hvor den transporteres til havet via floder og kystområder, mens en mindre del kommer fra aktiviteter til søs. Plastikaffald i havet består af mange forskellige typer plast, hvoraf de mest almindelige tæller PET (polyethylenterephthalat), HDPE (høj-densitets polyethylen) og PVC (polyvinylchlorid). Over tid nedbrydes plasten af sollys, saltvand og mekanisk slid, hvilket forringer materialets kvalitet og gør genanvendelse vanskelig.

Havplast har vidtrækkende konsekvenser for både biodiversitet, menneskers sundhed og samfundet som helhed. Ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) fra 2021 medfører plast og mikroplast alvorlige skader på det marine dyreliv, blandt andet gennem indvikling, kvælning og indtagelse. Mikroplast optages samtidig i den marine fødekæde og når mennesker via fødevarer som fisk og skaldyr. Der  Selvom de fulde sundhedsmæssige konsekvenser endnu ikke er endeligt klarlagt, peger forskningen på en alvorlig risiko.

Det FN-anerkendte, amerikanske tidsskrift PNAS estimerer, at plast i dag findes i kroppen på omkring 90 % af alle havfugle – en markant stigning fra blot 5 % i 1960’erne. Derudover peger FN på, at efterladte fiskeredskaber bidrager til øget dødelighed blandt mange marine organismer og udgør en særlig trussel mod truede arter.

Langt hovedparten (70-80 %) af den plast, der flyder rundt i vores oceaner, stammer fra aktiviteter på land, hvorfra plasten transporteres ud i havet via kyststrækninger og floder.  De resterende 20 til 30 % af den plast, vi finder i verdenshavene, stammer fra aktiviteter til søs i form af fiskenet, reb og plastfraktioner fra efterladte fartøjer. UNEP-rapporten fra 2021 estimerer, at 67 % af al havplast kommer fra i alt 20 floder, hovedsageligt lokaliseret i Asien, hvor især floder i Philippinerne og Indonesien, Indien og Kina transporterer store mængder plast ud i oceanerne.

Hvor stort er problemet?

Der er fortsat betydelig usikkerhed omkring den præcise mængde plast i verdenshavene, men omfanget er betydeligt. Ifølge Den Internationale Naturfredningsunion (IUCN) udgør plast omkring 80 % af alt marint affald, og mindst 14 millioner tons plast ender hvert år i havene. Skøn fra UNEP vurderer, at dette tal kan stige til mellem 23 og 27 millioner tons årligt i 2030.

Havstrømme medfører, at plastaffald samles i særlige akkumuleringszoner med høj koncentration af plast. Disse zoner findes blandt andet i Det Nordlige og Sydlige Atlanterhav, Det Indiske Ocean samt i Det Nordlige og Sydlige Stillehav. Det mest kendte eksempel er i Stillehavet, hvor en omfattende plastophobning – ofte omtalt som en plastiksuppe – dækker et område svarende til omkring tre gange Frankrigs størrelse.

I følge UNEP blev de globale økonomiske omkostninger ved havplastforurening i 2018 anslået til mellem 6 og 19 milliarder amerikanske dollars. Omkostningerne knytter sig blandt andet til påvirkningen af turisme, fiskeri og akvakultur samt til udgifter forbundet med oprydning.

Hvad kan vi gøre?

Indsatsen mod plast i havmiljøet hænger uløseligt sammen med den måde, vi producerer og håndterer vores ressourcer og affald på. En del af løsningen er at bane vejen for en cirkulær økonomi, hvor alle ressourcer, også plast, indgår i kredsløb, hvor værdien af materialer og produkter bevares i længst mulig tid – i stedet for at ende som affald på lossepladsen eller forbrændingsanstalten.

Ocean Plastic Forum ønsker at bidrage til denne omstilling ved at fjerne plast fra havet og oparbejde det til nye produkter i kommercielt bæredygtige værdikæder, hvor deltagerne supplerer hinandens kompetencer og i fællesskab finder løsninger og forretningsmuligheder.