Havplast-problemet

Havplast i verdenshavene er et problem, der stadig er behov for mere viden om, særligt når det kommer til dets påvirkning af biodiversiteten i havmiljøet.

På denne side har vi samlet en række informationer for at give en bedre idé om, hvilken udfordring vi står over for.

 

Plastic waste in Freetown, Sierra Leone

©Ingeniører Uden Grænser

14 millioner tons plast ender i havet hvert år

Kilde: IUCN
Foto: Ingeniører Uden Grænser (OPF-medlem)

Plast udgør 80 % af alt affald i havet

Kilde: IUCN
Foto: Opsamlet plast fra Hanstholm Havn

Plast findes i 90 % af havfugle

Kilde: PNAS

Forurening med havplast koster mellem 6 og 19 millarder amerikanske dollars - hvert år

Kilde: UNEP
Foto: CleanSeabed (OPF-medlem)

Hvad er havplast?

Havplast er plastaffald, der på den ene eller anden måde ender i havet. Nogle af de mest almindelige eksempler på havplast er cigaretfiltre, plastikposer, mademballage og tabte fiskeredskaber.

Plastikaffald i havet består af mange forskellige typer plast, hvoraf de mest almindelige tæller PET (polyethylenterephthalat), HDPE (høj-densitets polyethylen) og PVC (polyvinylchlorid). Opsamlet havplast er ofte i meget dårlig stand, fordi det udsættes for bl.a. sollys og nedbrydning, hvilket gør det vanskeligt at genanvende. Det er dog vigtigt at forsøge, da havplast forurener havmiljøet til skade for både for dyr og mennesker.

Hvorfor er det vigtigt?

Problemet med havplast er en alvorlig udfordring med negative konsekvenser for både biodiversiteten i havet, menneskers sundhed og den globale økonomi. Ifølge en rapport fra FN’s miljøprogram (UNEP) fra 2021 har plast og mikroplast i havene mange og fatale konsekvenser for dyrelivet i havet. Det kommer især som følge af, at dyrene bliver viklet ind i plastikken, at de bliver kvalt af større stykker plast og som følge af direkte sammenstød med plast. Dertil kommer indtagelsen af mikroplast, når vi mennesker spiser eksempelvis skaldyr. Denne mikroplast kan potentielt indeholde farlige kemikalier. Havplast kan altså påvirke den maritime fødekæde, føre til øget dødelighed og fysiske skader blandt dyr, samt medføre reduktion i biodiversiteten.

Vigtigheden af, at havplast bliver håndteret korrekt understreges af forskellige studier, som udpeger havplast som et essentielt problem for global dyrevelfærd. Eksempelvis indikerer det FN-anerkendte amerikanske tidsskrift PNAS, at plast kan findes i kroppen på 90 % af alle havfugle lige fra albatrosser til pingviner. I 1960’erne lå dette tal på kun 5 %. FN peger endvidere på, at marint affald i form af forladte fiskeredskaber medvirker til øget dødelighed hos en lang række marine organismer og er særligt skadeligt for truede og beskyttede dyrearter.

Også for den fysiske og mentale sundhed hos mennesker udgør havaffald og plastforurening en potentiel risiko. Det indikerer UNEP’s rapport, som påpeger, at plast, der flyder rundt i havet og ved kysterne, har en negativ påvirkning på den mentale sundhed hos mennesker. Den fysiske effekt af indtagelse af mikroplast for mennesker er dog endnu usikker.

UNEP anslår endvidere, at de økonomiske omkostninger ved havplastforurening i forbindelse med dens indvirkning på turisme, fiskeri og akvakultur, samt andre omkostninger som eksempelvis oprydning, var på mellem 6 og 19 milliarder amerikanske dollars på globalt plan i 2018.

Hvor stort er problemet?

Der er stadig meget, vi ikke ved om havplast og dens følgevirkninger, ligesom vi ikke kender den nøjagtige mængde af plastaffald i verdenshavene. Ifølge Den Internationale Naturfredningsunion (IUCN) udgør plast 80 % af alt marint affald, og mindst 14 millioner tons plastaffald ender hvert år i havene. Skøn fra UNEP vurderer, at dette tal vil stige til mellem 23 og 27 millioner tons i 2030.

På grund af havstrømme samles plasten i akkumuleringszoner, hvor der er en højere koncentration af plaststykker end andre steder i oceanerne. Akkumuleringszonerne optræder i Det Nordlige og Sydlige Atlanterhav, Det Indiske Ocean og det Nordlige og Sydlige Stillehav. Det mest velkendte eksempel findes i Stillehavet, hvor en plastiksuppe, svarende til tre gange Frankrigs størrelse, flyder rundt.

Hvor kommer det fra?

Langt hovedparten (70-80 %) af den plast, der flyder rundt i vores oceaner, stammer fra aktiviteter på land, hvorfra plasten transporteres ud i havet via kyststrækninger og floder.  De resterende 20 til 30 % af den plast, vi finder i verdenshavene, stammer fra aktiviteter til søs i form af fiskenet, reb og plastfraktioner fra efterladte fartøjer.

UNEP-rapporten fra 2021 estimerer, at 67 % af al havplast kommer fra i alt 20 floder, hovedsageligt lokaliseret i Asien, hvor især floder i Philippinerne og Indonesien, Indien og Kina transporterer store mængder plast ud i oceanerne. Det er dog vigtigt at understrege, at plastik, der ender i havet, ikke udelukkende kommer fra Asien, hvorfor Ocean Plastic Forum også er involveret i projekter i bl.a. Afrika.

Hvad kan vi gøre?

Indsatsen mod plast i havmiljøet hænger uløseligt sammen med den måde, vi producerer og håndterer vores ressourcer og affald på. En del af løsningen er at bane vejen for en cirkulær økonomi, hvor alle ressourcer, også plast, indgår i kredsløb, hvor værdien af materialer og produkter bevares i længst mulig tid – i stedet for at ende som affald på lossepladsen eller forbrændingsanstalten.

Ocean Plastic Forum ønsker at bidrage til denne omstilling ved at fjerne plast fra havet og oparbejde det til nye produkter i kommercielt bæredygtige værdikæder, hvor deltagerne supplerer hinandens kompetencer og i fællesskab finder løsninger og forretningsmuligheder.

Vil du være med?

Projekter

Se vores aktuelle projekter og kontakt os, hvis du har idéer til nye projekter.

Medlemskab

Se vores medlemmer og lær mere om mulighederne for at blive medlem.

Events

Få mere at vide om vores kommende arrangementer, konferencer og workshops.

Vil du være med?

Projekter

Se vores aktuelle projekter og kontakt os, hvis du har idéer til nye projekter.

Medlemskab

Se vores medlemmer og lær mere om mulighederne for at blive medlem.

Events

Få mere at vide om vores kommende arrangementer, konferencer og workshops.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage nyheder fra Ocean Plastic Forum og følge den seneste udvikling inden for vores projekter.