I samarbejde med partnere fra Danmark, Sverige, Tyskland og Polen har projektet til formål at identificere udfordringer og muligheder for indsamling, genanvendelse og genbrug af plastaffald i Østersøen. Med støtte fra Interreg South Baltic løber projektet indtil september 2026 med et samlet budget på over 2,5 millioner euro.
Læs mere om COP-projektet ved at besøge www.circularoceanplastic.eu.

Seneste udvikling i projektet
Stakeholder-workshops i Østersøen: Lokalt samarbejde for et renere hav
Circular Ocean-bound Plastic (COP)-projektet har henover det seneste halve år afholdt stakeholder-workshops i vores tre pilotbyer. Her samlede vi lokale aktører inden...
COP projektet publicerer rapport om plastaffaldsstrømme i Østersøen
Circular Ocean-bound Plastic (COP) projektet har udgivet sin første fulde rapport, der undersøger plastaffaldsstrømme til det sydlige Østersøområde. Rapporten er...
Interreg-projektet, ”Circular Ocean-bound Plastic”, er officielt lanceret i januar 2024
I Interreg-projektet, ”Circular Ocean-bound Plastic”, der er støttet af Interreg South Baltic med midler fra EU, vil Ocean Plastic Forum samarbejde med danske, svenske,...
Problemet
Plastaffald er en stor trussel mod havliv og biodiversitet i den sydlige del af Østersøen, og ca. 80% af al marint affald stammer fra landbaserede kilder som følge af menneskelige aktiviteter. COP-projektet fremhæver det store behov for at skabe opmærksomhed og motivation til at reducere mængden af plastaffald, der ender i havet, ved at fokusere på opsamling ved havne og flodudmundinger. En særlig udfordring er vanskeligheden ved at genanvende det indsamlede plast, som bliver nedbrudt af saltvand og sollys. Dette gør genanvendelsesindsatsen mere vanskelig og understreger behovet for at identificere udfordringer og potentielle løsninger.
Projektbeskrivelse
Projektet vil fremme effektive praksisser for indsamling og genanvendelse af plastaffald. Det ultimative mål er at skabe øget opmærksomhed og opfordre til innovative løsninger blandt lokale aktører for forbedret håndtering af plastaffald i den sydlige del af Østersøen.
Projektet vil teste eksisterende metoder for indsamling af affald og undersøge potentialet for havplast i flere kystbyer i den sydlige del af Østersøen. En vigtig del er at samarbejde med lokale myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt blå og grønne SMV’er for at finde mulige løsninger, der er tilpasset lokale behov.
Projektet arbejder i tre pilotbyer: Aarhus i Danmark, Rostock i Tyskland og Gdansk i Polen. Her indsamles og analyseres affald fra byernes havneområder i minimum et år, for at kunne danne et overblik over typen af affald samt forstå indsamlingsmetoderne. Vi vil desuden undersøge egenskaber og genanvendelsesgraden for det indsamlede havplast.
Målet i projektet er at udvikle et roadmap baseret på analyser og input fra lokale aktører, der kortlægger mulige løsninger til at reducere plastaffald, der ender i Østersøen.
Partnere
- Clean, Project Lead, Danmark
- The Foundation Plast Center Denmark, Danmark
- Sustainable Business Hub Scandinavia AB, Sverige
- Leibniz Institute for Baltic Sea Research, Tyskland
- University of Rostock, Tyskland
- University of Gdansk, Polen
- Gdansk Water Foundation, Polen
- City of Gdansk – Gdansk Sports Center, Polen
Finansiering
Projektet finansieres af Interreg South Baltic med midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling med det formål at frigøre potentialet for den sydlige Østersøs blå og grønne vækst gennem grænseoverskridende samarbejde mellem lokale og regionale aktører fra Danmark, Tyskland, Litauen, Polen og Sverige. Læs mere om Interreg South Baltic her.
Vil du være med?
Projekter
Se vores aktuelle projekter og kontakt os, hvis du har idéer til nye projekter.
Medlemskab
Se vores medlemmer og lær mere om mulighederne for at blive medlem.
Events
Få mere at vide om vores kommende arrangementer, konferencer og workshops.
Vil du være med?
Projekter
Se vores aktuelle projekter og kontakt os, hvis du har idéer til nye projekter.
Medlemskab
Se vores medlemmer og lær mere om mulighederne for at blive medlem.
Events
Få mere at vide om vores kommende arrangementer, konferencer og workshops.
Hold dig opdateret
Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage nyheder fra Ocean Plastic Forum og følge den seneste udvikling inden for vores projekter.
Ocean Plastic Forum
Sankt Annæ Plads 16
1250 København K
CVR-nummer.: 39860910
Email:
info@oceanplasticforum.dk
Telefon:
+45 30 29 30 72