Vagtskifte i sekretariatet

mar 29, 2023 | Aktuelt

Thomas Alstrup, der siden 2021 har været programleder for projektet Next Step: Fra Hav til Hylde, vil fra d. 1. april 2023 indtræde som sekretariatsleder i OPF. Samtidig fratræder Peter Blach sekretariatet. Peter var med til at opstarte OPF tilbage i 2017 og har siden fungeret som projektchef.

Vi takker Peter for hans store indsats og glæder os over, at vi fortsat vil få Peter at se i den daglige gang på Sankt Annæ Plads, hvor han nu vil vende tilbage på fuldtid i Maskinmestrenes Forening.