Støt

Ved at købe en af vores kunstplakater er du med til at støtte Ocean Plastic Forum og vores arbejde mod renere havmiljø. De (synes vi selv) smukke plakater bidrager til at sætte fokus på havplastproblematikken, og er også den oplagte firmagave til virksomheder, der ønsker at erstatte den gængse gavekurv med en gave med mening.

Lars Have Hansen til OPF medlemsmøde

‘Havet i hænderne’ af Mirjam Jørgensen

Peter Blach til medlemsmøde

Plakaten ’Havet i hænderne’ er et linoleumstryk af kunstneren Mirjam Jørgensen, som minder os om, at vi alle har en personlig relation til havet, og at vi skal huske at passe på det.

Mirjams motiver er ofte kvinder eller menneskelige figurer, hvilket også var vigtigt for hende at få med her: “Plakaten skal symbolisere det personlige og menneskelige forhold til havene. Jeg har et nært forhold til havet, som jeg er vokset op med, og jeg ville gerne understrege vigtigheden i at gøre vores have rene. At ansvaret ligger i vores hænder. Proportionerne er med vilje forkerte: Mennesket er kæmpestort, verden er lille, fordi vi skal tage os af planeten.

Alt overskud fra plakaten går til at støtte Ocean Plastic Forums arbejde. Kontakt os for at bestille plakaten ved at klikke nedenfor og oplys antal plakater, navn og adresse, samt hvilken pris du ønsker at betale for plakaten (minimum 170 kr. pr/stk).

 

  • Størrelse: 50 X 70 cm (B2)
  • Pris: Valgfrit beløb (minimum 195 kr.)
  • 100% genbrugspapir 250g
  • Levering til pakkeboks inkluderet
  • Ramme medfølger ikke

‘Ocean Plastic’ af Ida Holm

Peter Blach til medlemsmøde

Den smukke plakat ’Ocean Plastic’ er designet af Ida Holm, som ejer designplakat virksomheden Taishō med sin kæreste Mads. Plakaten sælges direkte gennem Taishō’s hjemmeside, og 50% af omsætningen doneres til Ocean Plastic Forum.

Ved at gøre den brugte plastikflaske til et smukt motiv, synes vi, at plakaten går godt i tråd med Ocean Plastic Forums blik på havplast som en værdifuld ressource snarere end beskidt affald.

Plakaten fås i mange størrelser i priser fra kun 259 kr., og kan også bestilles som lærredsprint eller akustikprint. På Taishō’s hjemmeside kan man desuden tilkøbe rammer til plakaten.

Taishō, som er ejet af Ida Holm og Mads Taiki, laver designplakater i høj kvalitet. Taishō er samarbejdspartner med ”1% for the planet ” og har flere andre velgørenhedsplakater, der støtter NGO´er og foreninger med almennyttige formål.

En firmagave med mening

Mange virksomheder vælger i stigende grad at erstatte den traditionelle gaveæske med en donationsgave. Det kan være med til at give medarbejderen følelsen af at gøre en forskel – og hos os gør det rent faktisk en stor forskel!

Hos Ocean Plastic Forum er det muligt at give en donationsgave samtidig med, at medarbejderen får en smuk plakat, der kan sætte fokus på vores fælles havmiljø. Nogle virksomheder vælger også donationer som julegave til deres kunder for at give dem noget ekstra.

Begge plakater kan vælges som firmagave. Er der tale om et større antal plakater, er Taishō desuden åben over for at tilpasse ’Ocean Plastic’ plakaten til jeres behov, fx med et logo eller en kort tekst, hvis dette er interessant for din virksomhed.

Hvis din virksomhed er interesseret i at give en firmagave med mening, så kontakt os endelig eller kontakt Taishō direkte.

Vil du være med?

Projekter

Se vores aktuelle projekter og kontakt os, hvis du har idéer til nye projekter.

Medlemskab

Se vores medlemmer og lær mere om mulighederne for at blive medlem.

Events

Få mere at vide om vores kommende arrangementer, konferencer og workshops.

Vil du være med?

Projekter

Se vores aktuelle projekter og kontakt os, hvis du har idéer til nye projekter.

Medlemskab

Se vores medlemmer og lær mere om mulighederne for at blive medlem.

Events

Få mere at vide om vores kommende arrangementer, konferencer og workshops.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev for at modtage nyheder fra Ocean Plastic Forum og følge den seneste udvikling inden for vores projekter.