I fredags deltog Ocean Plastic Forum for første gang i Kulturnatten i København. Sammen med Maskinmestrenes Forening åbnede vi dørene til huset, hvor knap 200 gæster lagde vejen forbi i løbet af aftenen.
Aftenen bød på mange spændende samtaler om havplastforurening, og hvordan det egentlig står til med vores havmiljø. De mange gæster viste stor interesse for emnet, og det blev til en god dialog omkring de udfordringer, vi står over for i kampen mod plast i havene. Et par heldige gæster gik endda hjem med en lille præmie som et minde om aftenen.
Vi siger tak til alle, der kom forbi, og vi glæder os allerede til næste år!